Advokatfirmaet Janne Køster
Når nærvær er vigtigt
Bredt spænd af juridiske områder
Gennem generationer har Advokathuset Hvidovre stået som en solid juridisk støtte i lokalsamfundet. Vi kombinerer vores dybdegående erfaring og faglighed med nærværende rådgivning og stor forståelse for klientens unikke situation.
I advokathuset dækker vi et bredt spænd af juridiske områder – primært inden for det privatretlige område, fra samliv og boligkøb, til skilsmisse og dødsbo- og arveforhold. Vi bistår vores klienter i alle livsfaser, fra vugge til grav, og leverer altid rådgivning, der klæder dig godt på og skaber tryghed.
Bolighandel og mediation
Står du over for en bolighandel, hjælper vi dig igennem hele vejen. Vi yder rådgivning ved købsaftalen, tjekker alle relevante dokumenter og forklarer komplekse rapporter, så handlen kan gå igennem uden mavepine.
Mediation er også en ekspertise hos os. Mediation er et alternativ til traditionelle domstolsafgørelser, hvor en neutral mediator hjælper parterne med at nå frem til en fælles løsning på deres konflikt. Væsentligt ved mediation er, at det giver parterne mulighed for selv at finde en løsning, der ikke nødvendigvis er bundet af stramme juridiske rammer.
Der er ofte bedre løsninger at finde på den måde, når det kommer til skilsmisser, børnesager, nabokonflikter, arvesager og erhvervstvister – og det er vigtigt for os. Vi gør en dyd ud af at finde gode, pragmatiske og holdbare løsninger.
Advokathuset i Hvidovre IF
Vi har været sponsorer i Hvidovre IF længe nu. Vi sætter stor pris på vores lokalområde og er glade for muligheden for at kunne bakke op om den gode fodbold, stemningen på stadion og Erhvervsholdet.